Mums står for "mad uden meget spild",

Vi er en forening, der hver dag henter overskudsmad, som forretningerne ikke kan sælge, deraf navnet, mad uden meget spild, ved indmeldelse i MUMS, støtter du både klima, miljø og en forening med hjertet på rette sted. 

Vi tæller ca. 40 frivillige, der hver dag henter overskudsvarer hos vores samarbejdspartnere, som køres til vores butik, her sortere, registrere og udlevere vi.

Vi har åbent hver dag mellem 11 og 12 og det er for alle uanset religion, handicap hudfarve eller status i livet, alle er velkomne. Og kan fylde en gratis pose mad pr familie.

Hver dag møder 7 frivillige på vagt. Det er mennesker lige fra studerende, arbejdende, førtidspensionister, pensionister og mennesker i sårbare perioder i deres liv.

Vi har et rigtig godt sammenhold og sætter pris på de timer vi tilbringer sammen, som både er til gavn for miljøet og klimaet, men også afhjælper den menneskelige ensomhed der kan opstå, når livet slår en kolbøtte. Flere tiltag er kommet til i blandt vores frivillige, cykelhold, gå hold, og venskaber. 

I mums har vi altid plads til flere og alle er velkomne.

Med et støttemedlemskab hjælper du det gode formål mums, mad uden meget spild hver dag med at kunne levere gratis overskudsmad til vores brugere, det handler om at bruge de resurser vi har som mennesker og huske de resurser der er blevet brugt på at producere maden en gang før.

Vi er stolte over opbakningen fra vores samarbejdspartnere, fra vores lokal samfund og de mennesker vi møder i vores butik. Det handler om madspild, men er meget mere end det.

Med dit støttemedlemskab hjælper du os med at bevarer Vores butik, hjælper med de resurser vi bruger i butikken og støtter et godt og langsigtet formål. Og det både på klima, miljø og den menneskelige side.